Bøger til socialister
Leon Trotskij:Om fagforeningerArtikelsamling fra perioden 1923-40 ---- "Spørgsmålet om forholdet mellem partiet, som repræsenterer proletariatet, som det burde være, og fagbevægelsen, som repræsenterer proletariatet, som det er, er det mest fundamentale spørgsmål for den revolutionære marxisme." – skrev Trotskij i artiklen Kommunisme og syndikalisme. Den første halvdel af artiklerne er en polemik mod de revolutionære syndikalister, som spillede en betydelig rolle i arbejderbevægelsens højdepunkt i årene umiddelbart efter den russiske revolution, indtil de i midten af 1930'erne kollapsede og hovedparten tilsluttede sig enten de stalinistiske eller socialdemokratiske partier. Andel halvdel handler dels om mere generelle spørgsmål, dels om fagforeningernes udvikling – og degeneration – i den skærpede krise op til 2. verdenskrig. Trotskijs opfattelse af reformistisk dominerede fagforeninger var, at de "kan ikke længere eksistere" – enten måtte de helt underordne sig den kapitalistiske stat eller komme under revolutionær ledelse. Denne udvikling kom ikke helt til at holde stik – i perioden efter 2. verdenskrig og frem til i dag blev reformistiske fagforeninger måske endnu vigtigere for socialister at forholde sig til, end da Trotskij skrev. Teksten kan læses på Marxisme Online.
Kategori:
|
Info133 sider Pris: 20 kr. ISBN: 87-87602-05-9 Lagerstatus:
|
|||
|
Sidst opdateret 24.12.2006